ESG fra A til Å

KONTAKT OS

Hvad er cirkulær økonomi, EFRAG, Greenwashing og UNGC? 


Det og meget mere giver vi dig svaret på her. På denne side kan du gå på opdagelse i uddybende beskrivelser af nøglebegreber inden for ESG (Environmental, Social, and Governance), hvor fokus er på bæredygtighed og ansvarlig virksomhedspraksis. Dyk ned i vores ordliste og forstå de centrale principper på området.


På denne side får du indsigt i det komplekse landskab af ESG, hvilket er afgørende i en tid, hvor bæredygtighed og ansvarlighed er centrale elementer i forretningsstrategier verden over.


Hos BDO tilbyder vi ESG-rådgivning, uanset om I befinder jer i starten af jeres bæredygtighedsrejse, eller om I allerede er i gang med at udvikle en ambitiøs strategi på området.


Ansvarligt indkøb refererer til den praksis, hvor organisationer, virksomheder og offentlige institutioner foretager indkøb af varer og tjenesteydelser med fokus på socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvar. Målet med ansvarligt indkøb er at minimere negative påvirkninger på samfundet og miljøet, og samtidig opfylde virksomhedens eller organisationens egne behov og mål. Det kan også have positive virkninger på etik og omdømme, da forbrugere og interessenter i stigende grad forventer, at virksomheder og ogranisationer handler ansvarligt og tager hensyn til samfund og miljø i deres indkøbspraksis.

Anti-korruption refererer til en bred vifte af politikker, procedurer og love, der er designet til at forebygge, opdage og bekæmpe korruption både i den offentlige og private sektor. Dette kan omfatte oprettelse af etiske retningslinjer, træning af personale, implementering af interne kontrolsystemer og håndhævelse af anti-korruptionslove. 

Limited assurance er en form for sikring, hvor en tredjepart udfører en begrænset undersøgelse af specifikke oplysninger eller udsagn og afgiver en begrænset grad af sikkerhed i forhold til deres nøjagtighed og troværdighed. Dette er en mindre omfattende form for sikring sammenlignet med en fuld sikring og anvendes ofte i situationer, hvor en organisation ønsker at afgive en mere begrænset erklæring om en bestemt påstand. 

Bestikkelse indebærer at tilbyde, anmode om, acceptere eller give noget af værdi, såsom penge, gaver eller tjenesteydelser, for at påvirke en persons handlinger eller beslutninger. Bestikkelse er ofte ulovlig og kan have alvorlige konsekvenser, herunder strafferetlig forfølgelse. 

Biodiversitet refererer til mangfoldigheden af planter, dyr og økosystemer i naturen. Dette omfatter variation i arter, genetisk mangfoldighed og forskellige økosystemer. Bevarelse af biodiversitet er vigtigt for at opretholde økosystemtjenester, fødevaresikkerhed og økologisk balance.

Evnen til at opretholde, forebygge eller forbedre miljømæssig-, social- og økonomisk trivsel på langt sigt. 

Brundtland-rapporten (1987) definerer bæredygtighed som: "En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare." 

Cirkulær økonomi er en økonomisk model, der sigter mod at minimere affald og fremme bæredygtighed ved at genanvende, genbruge og forlænge levetiden af produkter og materialer. Dette reducerer ressourceforbrug og affaldsproduktion og er afgørende for bæredygtig udvikling.

CO2 eller kuldioxid findes naturlig i vores atmosfære og er resultatet af mange naturlige processer. Der er dog også mange menneskeskabte processer, der kan udlede CO2. I virksomheder kan produktion af varer, el-og varmeforbrug, transport og fødevarer være årsagen til udledningen af klimagasser.

CO2e er en betegnelse for omregning for omregning af udslip til, hvad drivhusgasser ville svare til i CO2-udslip. Den samlede emission (udledning) af drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser omregnet til effekten af CO2 - fordi gasserne har forskellig evne til at absorbere varme - deraf CO2-ækvivalenter. Oplyses i vægt, for eksempel kilo eller tons. 

Virksomheders arbejde med socialt ansvar overfor egen virksomhed, interessenter og samfundet. CSR er ikke bundet op på nogle specifikke krav eller standarder.

Bæredygtighedsrapport, CSR-rapport eller ESG-rapport er en rapport, hvor virksomheder beskriver og dokumenterer deres påvirkning på bæredygtighedsrelaterede emner, for eksempel ved hjælp af nøgletal under E, S og G. Hensigten med rapporten er at give investorer, kunder og andre interessenter et indblik i virksomhedens arbejde med bæredygtighed, samt dens påvirkninger på mennesker, miljø og omverden. Rapporten er et kommunikationsmedie for virksomheden, hvor den i tillæg til data på påvirkninger fra tidligere og nuværende aktiviteter, kan oplyse om dens fremtidige planer og visioner for bæredygtig omstilling. Der findes mange frivillige rammeværker indenfor bæredygtighed, men tiltagende flere obligatoriske. Rapporten kan derfor udarbejdes på frivillig basis eller som krævet af lovgivning. Formålet er at fremme transparens, ansvarlighed og at positionere sig som virksomhed. Herunder beskriver vi tre formater for at udforme en bæredygtighedsrapport. 


CSR-rapport (Corporate Social Responsibility) 

En CSR-rapport lægger hovedsagelig vægt på virksomheders sociale ansvar og deres forpligtelser overfor samfundet og interessenter som medarbejdere, kunder, leverandører og lokalsamfund.

De bruges til at kommunikere en virksomheds sociale initiativer, filantropi, arbejdsforhold, diversitet og inklusion, samt hvordan virksomheden bidrager til samfundet udover sine kerneforretninger. 


Bæredygtighedsrapport

Bæredygtighedsrapporter er mere generelle og kan omfatte alle aspekter af en virksomheds bæredygtighedspraksis, herunder CSR og ESG, samt økonomiske og finansielle aspekter. 

Formålet med en bæredygtighedsrapport er at give en helhedsorienteret fremstilling af, hvordan virksomheden arbejder på tværs af forskellige dimensioner af bæredygtighed, herunder økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. 


ESG-rapport (Environmental, Social, Governance) 

ESG-rapporter dækker tre hovedområder: miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige emner. 

ESG-rapporter er designet til at evaluere virksomheders overordnede bæredygtighedspræstationer ved at se på, hvordan de håndterer miljøspørgsmål, sociale forhold og governance (ledelse og styring). 


Fem nøglepunkter/spørgsmål at stille sig selv som virksomhed, når man vil rapportere på bæredygtighed:

  • Giv indblik i forretningen, sådan at interessenter og andre interesserede kan på et overblik over, hvem I er, og hvad jeres formål er som virksomhed. 
  • Definér virksomhedens ambitioner indenfor bæredygtighed. Hvordan ser jeres strategi ud, hvad er jeres mål, og hvordan kommer I derhen? 
  • Hvilke data og informationer er obligatoriske for virksomheden at oplyse, med henblik på at leve op til de krav og lovgivninger, som min virksomhed er underlagt?
  • Hvilke informationer kan blive efterspurgt af interessenter, kunder og investorer?   
  • Hvordan sikrer vi, at vores informationer og data er fyldestgørende, og at vi undgår greenwashing? 

EU Direktiv for virksomheders bæredygtighedsrapportering, der erstatter de hidtidige regler for ikke-finansielle oplysninger (NFRD), som er implementeret i dansk lovgivning i årsregnskabslovens §99a. Reglerne gælder for store virksomheder og børsnoterede virksomheder.

Direktivet består af 12 standarder (ESRS), som indeholder oplysningskrav om virksomheders påvirkning på mennesker, miljø og samfund. Virksomheder skal også rapportere om etiske- og ledelsesmæssige forhold.

Europæiske søjle for Sociale Rettigheder (EPSR) har til formål at styrke sociale vilkår og tilstande i EU. EPSR indeholder tre hovedområder; lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion. 

EU-regler om finansielle rådgiveres oplysningsforpligtelser om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) i investerings- og rådgivningsprocesser.

Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til drivhuseffekten, altså de luftarter/stoffer, hvis øgede koncentration i jordens atmosfære får jordens temperatur til at stige og dermed ændrer klimaet på jorden. Luftarterne omfatter gasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (flourholdige gasser).

Due Diligence for bæredygtighed er en kontinuerlig proces, som handler om ansvarlighed i virksomheden. Due Diligence for bæredygtighed er baseret på internationale retningslinjer, herunder OECD's retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Processen med at arbejde med Due Diligence for bæredygtighed omfatter overordnet at have kendskab til sin virksomheds risici og processer på plads for at håndtere og afbøde dem. Du kan læse mere her. 

Dyrevelfærd er bekymringen for den fysiske og mentale velfærd og trivsel af dyr. Dette inkluderer passende ernæring, sundhedsvurderinger, beskyttelse mod mishandling og håndtering af dyr i overensstemmelse med etiske retningslinjer. En aktuel trend inden for dyrevelfærd er bevægelsen mod bæredygtige og etiske dyreholdsmetoder, såsom økologisk landbrug og plantebaserede fødevarer. 

EFRAG Er en privat organisation, der yder teknisk rådgivning til EU-kommissionen angående bæredygtighedsrapportering og finansiel rapportering.

E; Klima og miljømæssige forhold, S; Sociale forhold, G; Ledelse og etik


Eksempler på miljømæssige forhold kan være CO2-udslip, vandforbrug, biodiversitet, affaldshåndering, cirkularitet mv. 


Eksempler på sociale forhold kan være arbejdsforhold for medarbejdere i egen virksomhed og i leverandørkæden, medarbejderes adgang til kompetendeudvikling og uddannelse.


Eksempler på ledelsesmæssige forhold kan være lønforskel mellem medarbejdere i ledelsesstillinger og andre medarbejdere, klagemekanismer, sammensætning af ens bestyrelse, etiske forhold mv. 

ESRS betegner de 12 standarder under rapporteringsdirektivet CSRD. De består blandt andet af kravene til væsentlighedsanalyse og beskrivelse de krav, virksomheder skal rapportere på jf. CSRD. Af de 12 standarder er to standarder tværgående med generelle krav, og de 10 resterende standarder indeholder specifikke krav relateret til E'et, S'et og G'et. Derudover bliver der udarbejdet sektorspecifikke standarder henover de næste par år. 

EU Green Deal er en samling policy-initiativer, lovgivning og direktiver, der samlet skal være med til at gøre EU klimaneutralt i 2050. En del af denne lovgivningspakke er CSRD. 

FNs vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv er FN's forventninger til stater og virksomheder om arbejdet med menneskerettigheder. UNGP består af de tre søjler, statens pligt til at beskytte menneskerettigheder, virksomheders ansvar for at respektere menneskerettigheder og adgang til genopretning. 

De 17 verdensmål, som er vedtaget af alle FN's medlemsstater og sigter mod at håndtere sociale og miljømæssige udfordringer såsom fattigdom, ulighed, klimaforandringer, fred og retfærdighed inden 2030. 

International frivillig standard. Udbredt i forhold til opgørelse af udslip af drivhusgasser, herunder CO2. GHG fungerer som en vejledning for virksomheder til at rapportere på deres samlede klimaaftryk, og kræver omregning af alle udslip til CO2-ækvivalenter. Ensartet og finder udbredt anvendelse blandt virksomheders strategiske arbejde med klimaregnskaber. 

Begrebet greenwashing handler om, at et produkt, en ydelse eller andet bliver præsenteret som værende mere bæredygtigt end det i virkeligheden er. Risikoen for greenwashing er stor, hvis man som virksomhed ikke har dokumentation for, hvordan det omtalte produkt eller ydelse er bæredygtigt.

FN-initiativ og anerkendt international ramme for rapportering om bæredygtighed. GRI er med til at hjælpe virksomheder med at rapportere på deres økonomiske-, miljømæssige og sociale påvirkninger. 

Globalt anerkendt standard for finansiel rapportering. 

ILO er en specialiseret FN-organisation oprettet i 1919, der arbejder for at fremme anstændige arbejdsforhold og beskæftigelsesmuligheder globalt. Organisationen består af medlemslande, arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, som udvikler internationale standarder og politikker for arbejdstagerrettigheder og social beskyttelse. 

ILO (International Labour Organization) har vedtaget over 190 internationale konventioner, der fastsætter standarder for arbejdsforhold og arbejdstagerrettigheder. Disse konventioner dækker over emner som arbejdstider, arbejdsforhold i landbruget, forbud mod tvangsarbejde og meget mere. Medlemslande opfordres til at ratificerer og implementere disse konventioner. 

ISAE 3000 er en international standard, der er udviklet af IAASB. Standarden anvendes til at verificere  og udføre assurance på en bred vifte af oplysninger, herunder bæredygtighedsrapportering. 

ISAE 3410 er en assurance-standard under paraplyen af ISAE 3000-standarder. Standarden er udviklet til at adressere assurance-opgaver, der udelukkende fokuserer på opgørelser af drivhusgasser.

ISSB står for International Sustainability Standards Board, et udvalg under IFRS Foundation, som har mandat til at udvikle og udstede standarder med relation til bæredygtighed og finansiering.

En whistleblowerordning eller klagemekanisme er en struktureret proces, der giver ansatte og andre interessenter mulighed for at rapportere om påståede ulovlige eller uetiske aktiviteter inden for en organisation. Dette kan omfatte rapportering af korruption, svig, diskrimination eller andre lovovertrædelser. Whistleblowerordninger beskytter normalt anmelderens identitet og forhindrer repressalier. 

Klimaforandringer refererer til de langsigtede ændringer i klimaet på jorden, primært som følge af øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Dette fører til stigende globale temperaturer, hyppigere ekstreme vejrforhold og forårsager omfattende miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer, herunder havstigning, ørkenudbredelse og trusler mod biodiversitet. Bekæmpelse af klimaforandringer er afgørende for at beskytte planetens fremtid.

Et klimaregnskab er en rapport, der indeholder detaljerede oplysninger om en organisations drivhusgasemissioner og -reduktioner. Det omfatter typisk emissioner fra direkte aktiviteter (Scope 1) og indirekte emissioner fra energiforbrug (Scope 2) og kan også omfatte andre indirekte emissioner i forsyningskæden (Scope 3). Klimaregnskaber er vigtige redskaber for virksomheder, der ønsker at forstå og reducere deres klimaaftryk. 

Korruption refererer til misbrug af magt, stilling eller myndighed til personlig gevinst. Det kan involvere bestikkelse underslæb, nepotisme og anden ulovlig eller umoralsk praksis. Korruption underminerer retfærdighed, økonomisk udvikling og social stabilitet. 

De samlede drivhusgasudslip direkte eller indirekte fra en organisation, virksomhed, produkt eller begivenhed. Anskues som målestok for miljøpåvirkning.

LCA eller livscyklusvurdering er en beregningsmetode, som bliver anvendt til at kvantificere et produkts miljøbelastning i enten dele af eller hele dets levetid. 

OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder er anbefalinger til virksomheders samfundsansvar, vedtaget af OECDs medlemslande, herunder Danmark. Retningslinjerne omfatter krav og forventninger til erhvervslivet vedrørende ansvarlighed i forhold til respekt for arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder, reduktion af negativ påvirkning på klima og miljø samt bekæmpelse af korruption.

Modern Slavery Act er en britisk lov vedtaget i 2015. Den kræver, at større organisationer offentliggør en årlig erklæring, der redegør for de skridt, de har taget for at forhindre moderne slaveri og menneskehandel i deres forsyningskæder. Loven gælder for organisationer med en omsætning over en vis tærskel og har til formål at øge gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til menneskerettigheder. 

Er en tredjepartsverificeret rapport, som indeholder resultatet af en hel - eller delvis livscyklusvurdering, og produktets kvantitative bidrag til CO2-aftrykket, men også andre indikatorer, for eksempel bidraget til udtynding af fossile og mineralske ressourcer. 

Det gældende (snart forhenværende) rapporteringsdirektiv for non-finansielle data. Direktivet erstattes af CSRD. 

OECDs retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd beskriver og vejleder virksomheder i at bedrive virksomhedsansvar, hvilket har til formål at skabe forståelse om Due Diligence for virksomheder og interessenter. Består blandt andet af en vejledning til, hvordan virksomheder gennem seks faser kan arbejde med Due Diligence og ansvarlig virksomhedsadfærd. 

Et udtryk for et produkts CO2 -aftryk. Beregnes typisk efter ISO 14067-standarden og kan bruges blandt andet i beregningen GHG scope 3.

Initiativ, der hjælper virksomheder og finansielle institutioner med at forebygge påvirkninger på klimaforandringer og reducere udslip. Som virksomhed kan man få sine målsætninger verificeret af SBTi, som betyder, at ens målsætninger lever op til videnskabelig funderet  viden om nødvendige reduktioner for at leve op til målsætningerne i Parisaftalen. 

Scope 1 , 2 og 3 bruges til at kategorisere en organisations drivhusgasemissioner. Scope 1 dækker direkte emissioner fra organisationens egne aktiviteter,  såsom forbrænding af brændstof i produktionsprocesser. Scope 2 omfatter indirekte emissioner fra energiforbrug, såsom elektricitet købt udefra. Scope 3 dækker andre indirekte emissioner, såsom dem, der stammer fra transport, indkøb og affaldshåndtering i hele forsyningskæden. Denne opdeling hjælper organisationer med at identificere og reducere deres klimapåvirkning mere præcist. 

Social Dumping er en praksis, hvor virksomheder udnytter billig arbejdskraft og dårlige arbejdsforhold for at opnå økonomiske fordele. Dette kan involvere at importere billig arbejdskraft fra lande med lavere lønninger, manglende beskyttelse af arbejdstagerrettigheder og lave arbejdsstandarder. 

Sociale klausuler er betingelser, der indarbejdes i kontrakter eller aftaler og kræver, at leverandører og entreprenører overholder bestemte arbejdsstandarder og sociale hensyn. Dette kan omfatte krav om minimumsløn, arbejdstider, arbejdssikkerhed og beskyttelse af arbejdstagerrettigheder. 

Stoffer, der bliver optaget på "kandidatlisten" og af mydigheder (EU) søges begrænset i anvendelse. Stoffer med følgende farlige egenskaber kan identificeres som SVHC-stoffer:


  • Stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR) i kategori 1A eller 1B i henhold til CLP-forordningen.
  • Stoffer, der er persistente, bioakkumulerende og toksiske (PBT) eller meget persistente og meget bioakkumulerende (vPvB) i henhold til bilag XIII til REACH.
  • Stoffer, der ved vurdering i hvert enkelt tilfælde giver anledning til tilsvarende betænkeligheder som CMR- eller PBT/vPvB-stoffer.

Teknisk klassificeringssystem, der definerer hvornår en økonomisk aktivitet kvalificeres som økonomisk bæredygtig, og deraf hvorvidt en investering kan anskues som miljømæssig bæredygtig. 

UK Bribery Act er en britisk lov vedtaget i 2010 for at bekæmpe bestikkelse og korruption. Loven omfatter fire hovedforbrydelser: Bestikkelse, der involverer både at give og modtage bestikkelse, aktiv bestikkelse af udenlandske embedsmænd, svig i forhold til handel og udnyttelse af bestikkelse. Virksomheder kan holdes ansvarlige for manglende forebyggelse af bestikkelse, hvilket gør det afgørende at have effektive compliance-programmer på plads. 

Global Compact er et initiativ, der understøtter og vejleder virksomheder i ansvarlig virksomhedsadfærd. Global Compact består af 10 principper, der opfordrer virksomheder til at implementere bæredygtige og socialt ansvarlige politikker og rapportere på implementering af disse.  

Værdikæden er den samlede række af aktiviteter, der er involveret i produktionen, leverancen og kasseringen af et produkt eller en tjenesteydelse, fra råvareanskaffelse til produktion, distribution og salg til forbrugerne. Forståelse af værdikæden hjælper organisationer med at identificere effektive steder for at implementere bæredygtige og effektive forbedringer.

Væsentlighed i en bæredygtighedskontekst er emner, der har en påvirkning på en virksomheds forretning eller interessenter/omverden. Der findes finansiel væsentlighed, som er emner, der påvirker virksomhedens forretning udefra og ind. Den anden type væsentlighed er virkningens væsentlighed, som er den påvirkning virksomheder har på mennesker, miljø og omverden. Emner kan være finansielt væsentlige, ikke-finansielt væsentlige eller begge dele. 

Paragraffer i årsregnskabsloven, som beskæftiger sig med NFRD (Nonfinancial Reporting Directive), som er rapportering af nonfinansielle oplysninger i relation til bæredygtighed og samfundsansvar. Med ikrafttrædelsen af CSRD bliver §99a revideret til at inkludere CSRD.