Nyborg

Revisor i Nyborg

Lokal, statsautoriseret revisor i Nyborg bakket op af branchespecialister, ekspertrådgivere og kontorer rundt om i Danmark og i resten af verden. Det er blot noget af det, vi kan byde på som din revisor og rådgiver. Vi er rådgiver, revisor og regnskabskonsulent for store og små virksomheder samt for offentlige institutioner og organisationer i og omkring Nyborg.

Vi definerer god rådgivning som indlevelse i - og forståelse for din situation. Kombinationen af kvalificeret ekspertviden og mødet med dig i øjenhøjde der, hvor din virksomhed eller organisation er, tror vi, er vejen til udvikling. Vores branchespecialister sidder klar til at rådgive dig om lige præcis det marked og den situation, som du og din virksomhed befinder dig i.

Med udgangspunkt i en stærk forankring i lokalområdet og indgående kendskab til hverdagen for virksomheder og organisationer, skræddersyr vi i samarbejde med dig løsninger og services, som hjælper med at realisere dit fulde potentiale. Vi har erfaring, kompetencer og mod til at yde kvalificeret sparring og rådgivning.

Global revisor forankret i Nyborg og på Fyn

Hos os får du en globalt lokal revisor. Vi kan nemlig tilbyde det bedste af to verdener: En lokal revisor, der er tæt på dig og din dagligdag og et verdensomspændende netværk af kontorer og eksperter spredt over mere end 166 lande.

Vi er centralt beliggende i Nyenstad, med gode parkeringsforhold. Her står vi klar til at byde dig velkommen til en uformel snak om, hvordan vi kan assistere dig. Vi er også stærkt repræsenterede rundt om på resten af Fyn, hvor vi sammen med vores kontorer i Faaborg, Svendborg, Middelfart, Bogense og Odense tæller ca. 150 dedikerede BDO’ere, der inkluderer nogle af Danmarks stærkeste eksperter inden for områder som told, moms, skat, IT-sikkerhed, køb og salg af virksomheder, energiafgifter og meget mere.

Samtidig kan du drage fuld fordel af vores størrelse og vores specialister – både herhjemme og i udlandet. Vi er blandt Danmarks stærkeste rådgivnings- og revisionsvirksomheder med 34 kontorer rundt om i landet. Internationalt har BDO omkring 115.000 ansatte og eksperter, og vores globale netværk og internationale vision betyder, at vi altid har direkte adgang til ekspertviden om nationale forhold i de mere end 166 medlemslande 

Med andre ord tilbyder vi en unik blanding af lokal og global indsigt, ekspertise og tilstedeværelse, lige meget hvor du er – eller ønsker at være - aktiv.

Revision, der rækker ud over årsregnskabet

Revision og en revisors arbejde kan være meget mere end ’blot’ gennemgangen af årsregnskaberne, der sikrer, at de overholder gældende love og regler.

Vores udgangspunkt er, at revision er en rådgivningsproces, hvor revisors arbejde kan bruges direkte til forbedringer af den daglige drift, fastlægning af strategiske målsætninger, fremtidssikring af virksomhedsdriften – og meget mere.

Vores revisorer, specialister og medarbejdere har under en revision fokus på, hvordan alle analyserede data og informationer kan skabe merværdi. En tilgang, der gælder for alle vores rådgivnings-, regnskabs- og revisionsservices.

Vi holder et vågent øje med, hvordan finansielle- og regnskabsdata eventuelt kan omsættes til effektiviseringer af arbejdsgange og strømlining af interne processer. Det er en procesorienteret tilgang, vi kalder for værdibaseret rådgivende revision, som er stærkt integreret i vores professionelle DNA.

Med os som revisor får du en gennemgang af den finansielle situation, der sørger for, at du overholder alle lovpligter og regler, og som kan bruges til at forbedre bundlinjen og fremtidssikre din drift.

Brug for støtte? Lad vores Business Services & Outsourcing-afdeling træde til

Få mere tid og bedre mulighed for at overkomme uforudsete hændelser med vores Business Services & Outsourcing-afdeling. Har du behov for mere tid til kerneopgaverne? Forstyrrer midlertidigt tab af én eller flere nøglemedarbejdere dine muligheder for effektiv virksomhedsdrift? I sådanne tilfælde og mange andre kan vi træde til med ekspertbistand. Viden, indsigt og ekspertise er grundlaget for et samarbejde med den enkelte kunde, hvor optimale løsninger skræddersys i fællesskab.

Få fuld eller delvis outsourcing af arbejdsopgaver eller -funktioner såsom bogføring og økonomistyring og mere tid til det, der er virksomhedens eller organisationens kernerfokus. Vi gør, hvad vi gør bedst – så du har overskud til at gøre det samme.

Opgaver som lønadministration, bogholderi og midlertidig management-støtte er nogle af områderne, hvor vi kan træde til med assistance. Du kan samtidig vælge, hvorvidt arbejdet bedst udføres on-site eller online. I alle tilfælde skræddersys samarbejdet til dine behov og leveres med fokus på:

  • Fleksibilitet
  • Effektivitet og kvalitet
  • Faglig sparring
  • Leveringssikkerhed og dermed reduktion af sårbarhed
  • Målretning efter dine behov.

One-stop shop for regnskab, revision og rådgivning

BDO i Nyborg tilbyder et komplet sortiment af services inden for regnskab, revision og rådgivning.

Vi betjener store som små virksomheder, institutioner og kommuner i og omkring Nyborg med et stærkt fundament i den fynske hverdag med et mangeårigt kendskab til de fynske virksomheder og de udfordringer, som de står overfor.

Vi kan fx hjælpe dig med:

Kontaktperson