It-revision

Som en del af revisionen af årsregnskabet vurderer vi de risici, som anvendelsen af it indebærer i forhold til regnskabet, og hvordan virksomheden har reageret herpå ved at indføre interne kontroller i og omkring økonomistyringssystemer og andre it-systemer med betydning for bogføringen og den finansielle rapportering. Vi gennemgår og vurderer, om virksomhedens indførte generelle it-kontroller og applikationskontroller er udformet på en hensigtsmæssig måde og fungerer effektivt, hvorved vi opnår bevis for, om vi kan basere vores yderligere revisionshandlinger på de interne it-kontroller. Vi gennemgår også, hvorvidt virksomheden opfylder kravene i bogføringsloven i forhold til it-anvendelsen.  

I revisionen af kommuner, regioner eller andre offentlige organisationer og virksomheder udfører vi i tillæg til it-revisionen elementer inden for forvaltningsrevision. Det drejer sig om gennemgang og vurdering af den overordnede styring af informationssikkerheden, herunder organisering, informationssikkerhedspolitikker, risikovurderinger og beredskabsplaner. Endvidere gennemgår og vurderer vi, om kravene i henhold til bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.  er opfyldt i forhold til it-anvendelsen.

moderne bygning

It-baserede revisionsteknikker

Vi anvender it-baserede revisionsteknikker i revisionen af årsregnskabet. Det giver overblik over store datamængder og muliggør en systematisk udsøgning af transaktioner på tværs af kontoplan og regnskaber, herunder udvælgelse af stikprøver af transaktioner, sortering af transaktioner med specifikke karakteristika, testning af hele populationer samt efterprøvning af beskrevne forretningsgange og systemdokumentation. It-baserede revisionsteknikker kan eksempelvis anvendes til revision af lønområdet, analyser af udviklingen inden for bestemte omkostningstyper eller revision af udvalgte balanceposter (debitorer og varelagre).

Rapportering

Rapportering af revisionen indgår i revisionsprotokollen eller beretningen. Vi rapporterer desuden vores observationer til virksomheden og tager en dialog med ledelsen, hvor vi ud fra virksomhedens strategi og risikotolerance drøfter forslag til prioriterede tiltag, der kan forbedre eller forenkle forretningsgangene og de interne kontroller. 


gågang

Udfyld nedenstående kontaktformular, så kontakter vi dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om seneste nyt fra BDO